Bio & Presse
Blandt de mest interessante kunstnere på den danske folkemusikscene finder vi Andreas Tophøj og Rune Barslund. Gennem næsten to årtiers samarbejde har de udviklet deres egen musikalske og humoristiske fortællestil, som er rodfæstet i både danske, skandinaviske og irske traditioner, men som også lader nye vinde blæse over en genre med en lang historie. Deres optræden er nærværende og humoristisk. Den tager sit afsæt i den gode melodi og deres instrumentale færdigheder, alt imens den får plads i rummet til at formes af øjeblikket. Og Andreas og Rune stopper aldrig med at forfine deres musikalske håndværk.
Duoens samspil har bragt dem vidt omkring, til koncerter og festivaler i ind- og udland. Forskellige samarbejder med andre musikere har haft stor betydning for Andreas og Rune, og deres kunstneriske anstrengelser er blevet belønnet med flere udmærkelser. Blandt vigtige milepæle står samarbejdet med Mike McGoldrick, Dezi Donelly (UK) og Jim Murray (IRL), som i 2025 fostrede albummet »Ties that Bind«. Samme år blev Rune nomineret til en Danish Music Award i kategorien Årets Track, en kategori som Andreas og Rune sammen vandt i 2012 for nummeret »The Danish Immigrant«. I 2015 var Andreas nomineret som Årets Kunstner.
Andreas og Rune er begge rundet af det Fynske Musikkonservatoriums folkemusikuddannelse, men det var egentlig vidt forskellige (om)veje, der førte dem sammen. Andreas’ tidlige barndom var præget af klassisk musik, herunder orgel- og kormusik, og det var også på den klassiske scene, at han som syvårig samlede violinen op. Træt af violinen som 16-årig, og med øje for det modsatte køn, ville han egentlig hellere spille guitar. Men snart blev han opmærksom på folkemusikken, forelskede sig, greb violinen igen og kom i mesterlære hos Harald Haugaard. I første omgang var det i høj grad også det sociale aspekt – festlighederne og de tætte venskaber – der dragede ham ind i denne krøllede og mangfoldige verden, men musikken har fastholdt ham siden. Han mødte tidligt Rune, og de to etablerede deres langvarige makkerskab. Rune selv er formet, ja, nærmest vokset ud af, den skandinaviske musiktradition, og i barndomshjemmet blev der både spillet traditionel folkemusik og lyttet til Giro 413. Som seksårig begyndte han at spille akkordeon, og det blev en stormende forelskelse, da han senere i barndommen opdagede den irske folkemusik. Samtidig blev det begyndelsen på en livslang stræben efter at mestre det keltiske tonesprog. Som helt ung mand rejste han til Limerick i Irland for at studere ved Derek Hickey, der spillede akkordeon i den legendariske folk-gruppe De Dannan. Hvis man kan drage en analogi mellem musik og sprog – nemlig den, at hver egn har sin egen dialekt – har det for Rune handlet om at få »den rette accent«. For Andreas var det imidlertid endnu fjernere kyster, der trak, og han drog til USA for at studere amerikansk folkemusik og bluegrass ved Berklee College of Music.
Rejserne, indtrykkene fra de forskellige traditioner og de alsidige oplevelser som duo eller i større konstellationer har præget den stil og det udtryk, Andreas og Rune står for i dag. Ud over de traditionelle folkemelodier er deres numre i høj grad selvkomponerede. I deres musik er den gode melodi det absolut bærende element, men enhver melodi kan naturligvis arrangeres og spilles med stilistiske forsiringer, som humøret tillader. Fremførelsen sker således med variation og i en åben musikalsk dialog, som hviler på skuldrene af traditionsmusikken, det professionelle håndværk og Andreas og Runes store musikalske evner.
Endelig har musikken mange iboende lag af betydning for duoen. Musik kan formidle rene følelser men også fortælle historier i mere konkret forstand. Derfor er det også naturligt, at Andreas og Rune i dag har udviklet sig til mere end musikere: De er også entertainere og storytellere, som nyder at underholde deres publikum med mere eller mindre sandfærdige fortællinger.
